Spring til indhold

Trist, deprimeret eller i sorg

Hvis du føler dig trist, deprimeret eller på en anden måde føler sorg, så har vi samlet en række tilbud til dig her.

 

At danse med livet

Hvis du er voksen og ramt af stress, angst eller depression, så har du mulighed for at finde et frirum i foreningen ”At danse med livet”. Her kan du mødes med andre, som du deler interesser med. Det kan være hækling, bål-mad, skriveværksted, onsdagssyslen samt gå- cykelture.

Du kan læse mere om foreningen her.

 

 

Børn, unge og sorg

Hvis dine forældre eller søskende er alvorligt syge eller gået bort, kan du få gratis psykologhjælp hos Børn, Unge og Sorg - det gælder os dig, der er forælder, ven, kæreste eller øvrig familie. Du har også mulighed for at få rådgivning om, hvordan man bedst kan støtte.

Søg om hjælp eller læs mere her.

 

 

Center for Mental Sundhed

Har du angst, depression eller stress, så kan du få hjælp ved Center for Mental Sundhed. De tilbyder anonym rådgivning for alle, der er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune.

Kontakt centeret eller læs mere her.

 

 

Familiebehandlere

Alle gravide, børn og unge 0-18 år samt deres forældre i Odense Kommune kan få hurtig, gratis og anonym rådgivning af familiebehandlerne. Her kan du få råd og vejledning til bedre trivsel i hverdagen, bedre samspil i familien, skilsmisse og samvær, problemer med alkohol, udfordringer i dagpleje, børnehus eller skole – og meget mere.

Læs mere om, hvad du kan få hjælp til her.

 

 

Girl Talk

Har du brug for at skrive, tale eller ses med nogen, der har det ligesom dig? Girl Talk hjælper piger og unge kvinder i alderen 12-24, som mistrives, har det svært eller har brug for at få styrket deres selvværd. De tilbyder digital, anonym rådgivning gennem chat og sms.

Hvis du har brug hjælp eller vil vide mere om Girl Talk, kan du finde dem her.

 

 

Headspace

Har du brug for nogen at tale med – eller kender du én, der har? Her kan du tale om netop det, du ønsker, og i dit eget tempo. Intet er for stort eller småt. Du bestemmer selv, om du vil sige dit fulde navn og andre oplysninger. Rådgiverne hos Headspace har tavshedspligt.

Headspace hjælper unge op til 25 år. Hvis du vil vide mere eller i kontakt med en rådgiver, kan du læse mere her.

 

 

Humlepigerne+

Humlepigerne er et skoletilbud til piger, der går i 7. - 9. klasse, som oplever problemer med trivsel og mental sundhed. Det kan for eksempel være, at du har manglende selvtillid, lavt selvværd og en oplevelse af manglende livsglæde. Det kan også være, hvis du har indlæringsvanskeligheder og ikke føler, at du får den rigtige hjælp fra folkeskolen, så kan Humlepigerne måske hjælpe dig.

Tilbuddet kræver henvisning gennem skolens visitationsudvalg. Du kan læse mere om Humlepigerne her.

 

 

Mentalt Pusterum

Er du én af de mange unge studerende, som i en periode af dit liv ikke trives? Måske sover du dårligt om natten, har tankemylder, føler dig alene, er bekymret for ikke at slå til, og føler dig nedtrykt og uden energi – eller andre symptomer, der fortæller dig, at du ikke trives.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående og er mellem 18-25 og indskrevet på en uddannelse, så læs mere her.

 

 

Mindhelper

Mindhelper er et online tilbud til unge. Her kan du få idéer og redskaber til at håndtere problemer lige fra angst til ensomhed, sex, mobning og meget mere. Du kan også skrive til brevkassen og få et godt råd fra en fagperson. Og hvis du har brug for det, kan de guide dig til, hvor du kan finde mere hjælp.

Find hjælp i nærheden af dig her.

 

 

Psykologteamet

Kæmper du med udfordringer i forhold til uro, tristhed, lavt selvværd, dårlig trivsel, for meget fravær, søvnproblemer eller selvskadende adfærd? Psykologteamet tilbyder gratis telefonisk vejledning, vejvisning, rådgivning, individuel terapi samt forskellige former for gruppeforløb. Du kan få hjælp, hvis du er mellem 13-30 år, bor i Odense Kommune og ikke har mulighed for at få hjælp andre steder.

Du kan læse mere om Psykologteamet, og hvordan du kontakter dem her.

 

 

PUST – Psykologisk Ungestøtte

Går du på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Odense? Har du det svært psykisk? Måske har du udfordringer med angst, stress, ensomhed, søvnproblemer, sorg eller lavt selvværd i en grad, der gør det svært at gennemføre din uddannelse? PUST består af to psykologer tilknyttet de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Din studievejleder kan hjælpe dig videre og vurdere om en PUST-psykolog kunne være noget for dig.

Kontakt PUST her eller få mere info via din studievejleder.

 

 

Rehabiliteringsteamet

Hvis du har borderline eller personlighedsforstyrrelse, så kan du få hjælp ved Rehabiliteringsteamet, hvis du får en bevilling. For at få det skal du enten kontakte din kontaktperson hos Forløb Sindslidelse i Odense Kommune eller din sagsbehandler. 

Du kan læse mere om, hvilken hjælp du kan få og hvordan her.

 

 

Studenterpræsterne

Hos studenterpræsterne på SDU og UCL kan du i et fortroligt rum tale om dine tanker. Det kan være tvivl og usikkerhed, ensomhed, studiekriser, stress, tristhed, sorg og tab, eller hvad der ellers rører sig i dit liv. Du behøver ikke at være religiøs. Studenterpræsterne er for alle, de har tavshedspligt, og det er gratis.

Hvis du er interesseret i en samtale, kan du læse mere her.

 

 

Ung Uden Mobning

Ung Uden Mobning giver støtte, råd og vejledning til børn og unge, som bliver mobbet eller er mobningstruet. Du kan ringe til dem mandag og torsdag, hvor du kan få gratis og anonym rådgivning.

Læs mere om Ung Uden Mobning her.

 

 

Klik her og se, hvordan du kan kontakte Støttepunktet